Månedens dagbog:

Fredag 1/9: I campingbogen finder vi en plads med god plads for campere og med swimmingpool, det satser vi på, og håber således at slappe af 1 uges tid. Vi har lavet et par aftaler med nogle af dem derhjemme om at besøge os og venter nu besøg omkring 18/9 og igen 13/10 og det glæder vi os til.

Vi finder ud til Pineto og pladsen Pineto Beach, hvor vi lægger os til rette. På denne strækning hertil er det næsten fladland og vi nyder at bjergene ligger pænt i baggrunden. 

Lørdag/søndag: weekenden går med ren afslapning. Vi har nu været af sted i præcis 5 mdr.

Tirsdag den 5/9: På vej til byen på cykel fanger blikket noget i vejkanten og vi vender om for at nærstudere, og der ligger en slange - ikke til en cykel, men en ganske rigtig - ikke særlig tyk, ca. tommelfinger tykkelse, og ca. 1 m længde. Mens vi står og kikker på skabningen stopper en italiener og skubber lidt til slangen og vi kan nu se at den heldigvis er ganske død - han fortæller at eet bid af dén, og man har ca. ½ time tilbage af livet!!! øhhh og her er kun et par hundrede meter fra campingpladsen, mumler vi lidt overrasket - men han fortæller at denne type slange normalt færdes i bjergområder.

Onsdag den 6/9: Vi' på vej igen - og i rundkørslen i byen standser politibilen foran os pludselig - for imod os og den øvrige trafik kommer nemlig en ældre herre kørende modsat rundt og de  venlige politifolk hjælper den noget forvirret herre ud blandt "normalt" kørende og lader ham fortsætte sin færden????? spørgsmålet er hvem de hjalp mest - det får vi heldigvis aldrig svar på for vi fortsætter langs kysten til Gatto Mare på Camping Delle Rose. Undervejs søger vi efter en Fiat 500 som vi evt. kunne erhverve, men når man nu har sat sig noget i hovedet så har det med at drille - de var som forsvundet fra jordens overflade.

Torsdag den 7/9: Denne dejlige plads der som alle andre også huser en jernbane i nærheden - er anlagt med løvtræer, som nu har antaget de smukkeste efterårsfarver - og bladene rasler af for bare at minde os om, at sommeren snart er slut. De omkringliggende fastligger har samlet familien og alle hjælper med at finde campingvognen frem som står gemt bag pavillon - køkkentelt - fortelt og .... hvorefter der er trukket en gigantisk presenning ud over det hele - og mens alt indmaden sættes ud, undre vi os over hvordan de kommer hjem med det. Sidst på dagen, går vi til byen - Nicolai har nemlig bedyret at vi ikke kan undgå at prøve disse 4-hjulet cykler med tag over, hvor alle 4 personer hjuler med. I guder hvor bliver man øm i ..... og det er ikke tilrådeligt at leje en sådan i mere end en time.

Lørdag 9/9: Har du set ånden? nej så galt er det ikke endnu, men vi har nu fundet dynerne frem igen - Helt mærkeligt, men dog dejligt gensyn. Vi har travlt med at vogte hundens dyd - den har adskillige gange været i alvorlig fare, vi skulle nødig blive flere på turen - af den slags. Vi tilbringer nogle timer om eftermiddagen på en nærliggende go-cart bane og Nicolai mener nu at han både er i stand til at køre camperen og smage på fars øl -  Sidst på aftenen får vi næsten aftenskaffen galt i halsen, da der på San Marino kanalen vises et naturprogram, bl.a. fra Marstal og Skagen - oh, der er et yndigt land....

Søndag 10/9: Vejret svinger mellem 10-15 gr om natten og 30 gr om dagen - vi har aftale med mormor og moster om at mødes i Prag -så vi kører mod Brennerpasset via Boulogne, Modena, Verona og vil overnatte på en overnatningsplads i Brentino Belluno - Vi må spørge en ældre herre om vej på en tankstation, som synes vejen er for svær at forklare og tilbyder at følge os helt dertil - som sagt så gjort, og undervejs følger et Hollandsk par også i camper efter - Vi takker for hjælpen, han vil hverken have til benzin eller halsen. Pladsen er et stykke af p-plads foran et Hotel/restaurant - ned til en flod og vi ligger ganske godt - dog er vore Hollandske bagboer noget utrygge, da de kun er vant til campingpladser. Da vi senere om aftenen går tur, finder vi en vin-cafe hvor der kan nydes vine fra egen produktion - det smager herligt og et par flasker må vi have med.

Mandag 11/9: Vi passerer Brennerpasset i smukt vejr - og ringer hjem til det sølvbrudepar - hvis store dag vi desværre ikke deltager i p.g.a. denne tur. Ca. 100 km og vi er i Tyskland, det lyder pludselig meget hjemligt, når vi ellers har været så langt derfra. Målet er Regensburg, men slutter dagen 10 km derfra - i Bad Abbach - da dagene nu desværre er noget kortere. Vi ser dagens nyheder på TV - og ved lidt nærværelse opdager vi at Pave Bennedict netop i disse minutter er ved at lande i Regensburg i Helikopter !!! tænk, hvad vi nær var havnet uanet i, og hvis ikke vi lige havde tændt....havde vi måske aldrig opdaget....  vi bliver hurtigt enige om at vi efter menneskemængden at dømme, ikke kommer langt ind i byen.

Tirsdag 12/9: Født nysgerrig, det er vi og vi sætter kurs mod Regensburg for at se nærmere på den smukke domkirke, der i gårdagens program blev vist i forbindelse med Pavens komme. Der er afspærring overalt - også til/afkørsler på motorvejen, men ved en afspærring ind i bycentrum fortæller vi, at vi kun er på gennemfart og får lov at kører igennem. Inde i byen er alt mennesketomt - alle er til Friluftsmesse uden for byen og vi har den så at sige (bortset fra politiet) for os selv. Vi finder kirken, som er spærret af rundt om, så vi må nøjes med at fotografere udenfor. Den er meget smuk, en skam vi ikke får set den indeni. Paven er her fra Regensburg og har haft virke i kirken, så det må være særligt for ham at besøge byen - han har 4 dage - de tre i offentlighed. I butikkerne står ekspedienterne og har ingenting at lave, mens andre fornuftigt nok har valgt at lukke, og efter lidt indkøb finder vi ned til Harry og Solvej og spørger forinden ved en afspærring om hvornår Paven igen kører gennem byen. Med tidspunktet skrevet bag ørerne finder vi ud til en campingplads ca. 1½ km fra centrum, og sidst på eftermiddagen tager vi bussen ind til byen - vel vidende at det nok er en heksekedel og vi forbereder børnene på at muligheden for slet ikke at se Paven nok er ganske stor.                                                                                Inde i byen summer det ganske vist at liv og langs afspærringen som endnu er lidt løs står betjente så tæt at de kan nå hinanden. Folk slentre forventningsfulde rundt og på cafeer og isbarer er der fyldt op - vi køber is og tager opstilling et godt sted på ruten - her vil Paven passerer så tæt at vi næsten vil kunne nå Pavemobilen, som han transporteres rundt i. Lidt over 2 timer står vi og venter - det er nu helt mørkt og projektørlamper fra alle sider oplyser gader og torv - flere helikoptere hænger lige over os og der er nu fuld kontrol over afspærringer og betjentenes opmærksomhed skærpes da vi lang oppe af gaden får øje på blå blink fra politibiler i lange baner og endelig ser vi Pavemobilen som langsomt kommer imod hvor vi står og vinker og til Julies store jubel kikker han lige på os da han passerer - kun ½ m fra. Sikke en oplevelse og glade og lidt ømme i fødderne finder vi en MC-Donalds og får stillet den sult der imellem tiden har meldt sig, og derefter finder vi ned til bussen (vi følger efter andre som skal samme vej) og snart er vi tilbage, mens der ivrigt snakkes.

Onsdag 13/9; Sover længe og handler ind inden vi fortsætter mod den Tjekkiske grænse - fra grænsen til Prag er ca. 200 km og undervejs hænger vi fast i bilkø ca. 1 times tid - og vi bliver lidt nervøse for om vi når rundt om Prag og ud til campingpladsen inden det bliver mørkt - det gør vi, og vel fremme lægger vi os lige over for hytte nr. 8 hvor familien har lejet sig ind. Pladsen hedder Sokol Praha - er ikke særlig stor, en stor rund plæne med hytter langs den ene side og et område med mobilhome langs den anden. Hytterne er pæne rene, men kunne godt trænge til tidssvarende renovering.

Torsdag 14/; Vaskedag og Nicolai har fundet en dansk dreng på samme alder at lege med, så husfreden mellem de to søskende har sænket sig.

Fredag 15/9; Hvor er ventetid dog lang tid - mormor og moster skal først hentes i lufthavnen i aften, og tiden bruges på at handle ind og gøre det lidt velkomment i hytten - og med stor forventning kører vi så mod lufthavnen. Vi har af nogle danskere på pladsen fået vejen beskrevet direkte gennem Prag og vi kører derfor  god tid så der er plads til "små omveje". Vi har desværre fået vejen til den gamle lufthavn beskrevet og den "bøse" fyr der sidder bag skranken, har ikke i sinde at være behjælpelig - faktisk sidder han med himmelvendte øjne og det er meget tydeligt at det ikke nytter, så ud på motorvejen igen og så er den der. Lufthavnsområdet er ikke så brugervenligt og vi må kører nogle omgange inden vi parkerer ved Terminal 2 og skynder os ind for at tage imod når de kommer igennem.

Lørdag 16/; Hvor alle nyder det - børnene taler i een lang strøm - der er så meget at fortælle og de nyder opmærksomheden fra andre end os. Vi hygger - spiser - og går tur ...........

Mandag 18/9; Morgensang på sengen, jeg har "næsten" ikke hørt de er stået op har lavet morgenbord - en rigtig hyggedag bliver det, og til aften går vi på campingpladsens restaurant og spiser. Vi bestiller rødt kød fra menukortet og glæder os til det, men lidt efter kommer servetricen tilbage; desværre det kan vi ikke klare" nå, men vi finder noget andet MEN igen; desværre det har vi kun to menuer af ?????? Vi begynder at more os lidt for nu bliver det spændende at se, så igen vælger vi menu og endelig lykkes det - ganske god mad (lidt forskelligt) og god rødvin i godt selskab, hvad kan mere forlanges!!!!

Tirsdag 19/9; Vi har bestilt kørsel med pladsens minibus, til Prag centrum og forventningsfulde tager vi alle afsted. Det er en helt speciel og meget smuk by, hvor smukke huse, kirkens klokketårn hvor små figurer ( de 12 disible) viser sig hvor hver hele time - under stor jubel af alle som har taget plads foran - her er Karlsbroen, hvor div. portrætmalere har taget plads og der kan nævnes så meget, det kan kun varmt anbefales. Vi tager en rundtur i en gammel veteranbil - ca. 75 år - og chaufføren giver sig god tid til at forklare på fint engelsk, hvad vi ser på turen. En rigtig god dag - og vi vender trætte tilbage.

Fredag 22/9; Meget tidligt op og jeg mener meget tidligt. Uret ringer 05.00 og så går det mod lufthavnen - en dejlig uge har fået ende og mormor og moster tager nu hjem. Her er igen meget stille - en lidt øv dag, hvor vi vasker og gør rent så der er klar til i morgen, hvor vi igen er på farten.

Lørdag 23/9; Julie har sparet sammen og har udset sig en stor Diddle i indkøbscentret - men den er desværre væk og hun beklager sig noget " her har man sparet sammen og så er den bare solgt, det kan man ikke" troner hun men sådan er det!!! Kører ud af Tjekkiet og ender dagen i en tysk by Forchheim på en overnatningsplads.

Søndag 24/9; På vores videre færd, passerer vi byen Iphofen - en historisk gammel by og vi holder ind for at se nærmere på byen. Her er Vin/byfest og der er boder med mad og vin samt andre handlende - musik flere steder og nogle af butikkerne i denne hyggelige bykerne er også åbne. Her går vi og nyder stemningen nogle timer inden vi kører til Wurzburg. Også her en dejlig by, hvor vi ser Domkirken og sporvognene har også her sin plads i bybilledet. Igen finder vi overnatningsplads - langs kanalen, hvor prammene futter forbi og lige bag os tordner togene på flere spor forbi - godstoge med op til 40 vogne mv. Pludselig midt i aftenens kortspil tuder det fra flere toge og oppe på skinnerne holder 2 toge med front mod hinanden PÅ SAMME SPOR. Det er med nogen uro i sind at vi går til ro.

Mandag 25/; Efter skoledag kører vi vestpå - Vi runder de 20.000 kørte km. Holder ind i Ingelsheim og handler lidt tøj til efterårets komme. Dagen ender i Offenheim hos familien Wasser, hvor vi holder foran deres pension.

Fredag 29/9; vi er nu i Ertenach og er på cykeltur. Her er de skønneste ruter rundt langs floden, og vi nyder naturen med nødder, kastanier, røde bær, træerne står i rødgule farver, - og desværre har vi glemt posen til indsamling - Køer og får står på markerne og vi standser ved en gangbro, for at gå en tur. Her er mindesmærke fra 2. verdenskrig, hvor amerikanske soldater forsøgte via floden at komme til undsætning. I Ertenach ligger en bro som forbinder tyskland og Luxemburg og byen er en gammel hyggelig by med brostensbelagte gader - vi har været her før på campingpladsen som ligger langs floden lige op mod broen - og man kan således gå til det hele -  måske vender vi tilbage hertil en anden gang.