Retur til forsiden

Juni 2006

www.4paatur.dk

4paatur@4paatur.dk

Månedens dagbog:

Torsdag 1/6: Langs campingpladsen er en naturpark, med rigt fugleliv heriblandt storke, her går vi en lang eftermiddagstur.

Hele weekenden indtager et hav af motorcyklister så pladsen, her skal være rockfestival - en årlig tilbagevendende begivenhed og nætterne går med en gigantisk larm af rockmusik og hen ved kl. 04.00 når musikken stopper, starter de deres maskiner for at ? !!!!!! 

Mandag 5/6: Fars dag ! ja ja kemien kan jo ikke altid være lige god, så i dag er dømt til uvejrsdag. Vi kører mod Lagos, og i et storcenter på vejen vil vi handle. Een eller anden servicemedarbejder ser sig ond på os da vi efter hendes mening ikke går den rigtige vej ind i butikken, og tilkalder vagt som beder os gå ud af butikken og komme ind igen ( vi er slet ikke nået ind) målløse og vrede forlader vi stedet, nå men der er da andre butikker og jeg finder syndsforladelse i en badetøjsbutik. Imens går Jan ud på p-pladsen, da Nicolai synes at hører bilalarmen, da han kommer tilbage " ved "børnene ikke hvor jeg er, men de sætter sig til at vente på torvet.

Ude af byen igen og ca. 25 km længere mod vest holder vi ind i en Lidl, som vi snart kender ud og ind. Men ved kassen mangler jeg mit dankort HJÆLPPPP - ringer til badetøjsbutikken, jo det har de glemt at give mig, jeg store FJ... - frem og tilbage ...... Kører mod Porches som er kendt for deres Keramik, men lige uden for byen ved kysten finder Jan en god p-plads på en klippeafsats, hvor også 4 andre campere har slået sig ned. Smukt er her og vi nyder en herlig gåtur på klipper og langs vandet. Jan har nu andre planer med stedet - nemlig overnatning, som et hold søde danskere har fortalt os om inden vi forlod Olhâo - da vi overraskede og ikke helt enige viser modvilje er krigen erklæret og ..... ja kl. 22.30 kører vi ind på en campingplads et sted, slår lejr og går til " ro " sultne og...

Tirsdag 6/6: Efter et godt morgenmåltid - ja vi var jo sultne - går turen til Sagres, hvor verdens ende ligger, det troede man i hvert tilfælde i gamle dage. Her er også smukt og vi begiver os ud på gåturen på stien langs klippekanten - og der er laaaaangt ned - derefter ad landevejen og skovvejen ud til Kysten, for til aften at nyde et lækkert måltid mad på en lokal anvist restaurant, hvor indehaveren var yderst hjælpsom og engelsk talende så vi kunne få spurgt om en masse. Foruden et par mere ( ham som havde anvist restauranten ) var vi de eneste gæster og vi måtte vente 3/4 time på at køknet åbnede og hilste pænt på kokken, da han kom. Det er nu noget særligt med sådan et par vildfarne turister i en stor autocamper i sådan en lille by, med små gader og alle kender alle - så egentlig var vi taknemmelig over at portugiserne spiser sent. Slutter dagen på campingplads ned til den smukkeste klippekyst med smuk hvid badestrand langs med. Et stykke natur som endnu ikke er ødelagt af turisme - smukkere sted findes ikke - 

Onsdag 7/6: Næsen mod Lissabon - som vi også kører udenom, en STOR by, og vi er ikke gode til storbyer. Kører til Fatima, ikke en tyrkisk dame, men en meget Katolsk by med en kirke og plads, ja her kan være 300.000 - og i maj og oktober er der pilgrimsrejsende der valfarter hertil. Under besøget er der udendørsmesse som vi overværer lidt af. På vej mod Leire ser vi 2 mini tornadoer som hvirvler sand op og Julie bliver nervøs for om det hele letter!!! Slutter dagen på p-plads ud til vandet, nær ferieby - hvor vi sidder i sandet og ser solnedgangen.

Torsdag 8/6: Fortsætter forbi Porto og er nu i Viana do Castelo, hvor vi bliver weekenden over - broen til byen er under ombygning og vi tager en lille båd over vandet, og en endnu mindre tilbage, hvor der samtidig er kommet bølger på elementet - Julie og mor er glade for ikke at turen er så lang.

Lørdag morgen våger vi ved at regnen trommer ned - og redde hvad reddes kan, men vi har glemt at lave lidt hældning på markisen, og regnen har samlet en kæmpe sø i dugen og den ene stang er bøjet under - heldigvis uden skade. Ellers går gråvejrsdagen med lektier - også selvom det er lørdag - og med at skrive breve.

Søndag er det igen blevet store vaskedag og solbadning ved stranden.

Mandag 12/6: AF STED eller ikke af sted - er taget fra filmen ICE AGE og er blevet et motto - Besøger en lille by Valenca hvor byen ligger på en bjergtop, indrammet af bymur for at beskytte mod angreb fra Valicerne. En hyggelig lille by med små brostensbelagte gader og et væld af souvenirbutikker med kobberting og tekstiler. Lige uden for byporten ligger en slange - ganske vist flad og nej ikke en cykelslange men en gul/sort slange stendød. Turen fortsættes og igen ind i Spanien og inden længe kører vi i den ganske ødemark. Helt som det ses i Amerikanske film, goldt landskab kun afbrudt af sandbanker. Sidst på dagen bliver vi enige om at dreje fra og finde et stille sted at overnatte og nogle gange følger heldet en bestemt type!!!!! og står der ikke camping på et lille skilt under et bynavn joooo - her slår vi os så ned på El Elstral og kl. er 20.30.

Tirsdag 13/6: Passerer Madrid - vi er ikke gode til storbyer - og holder tungen lige i munden for ikke at ryge ind i centrum. Af een eller anden uforklarlig grund kommer vi fint igennem uden omveje, og dagen slutter 20 km fra Lleida - hvor vi har fundet 2 campingpladser, leder længe og bliver også på forespørgsel vildledt - så denne nat nydes uden betaling udenfor et lukket (konkurs eller?) campingplads. Ingen af os er nu særlig trygge ved stedet og vi diskuterer muligheden i at finde en tankstation, men det vandt heller ikke, så noget mutte spiser vi aftensmad og går til ro ( på albuerne ).

Onsdag 14/6: Efter et hurtigt truckerbad får Jan sin vilje og vi kører mod Andorra, som nu ikke lige står øverst på ønskesedlen, da denne lille bjergstat ligger i 1029 m højde og dermed Europas højstliggende by. Andorra er på størrelse med Bornholm - byerne ligger med meget stejle gader hvor vi ikke kunne tage kampen op, og meget lidt mulighed for p-plads. Men efter søgen fandt vi en plads så vi kunne kikke lidt på nogle af statens skattefri butikker. Her handles i stor udstrækning dyre biler, motorcykler og udstyr samt guldsmykker/ure. Rundt om Andorra ses ikke mindre end 60 bjergtinder og er derfor besøgt af skisports og bjergbestige - entusiaster, i alt 10 mill. besøger årligt denne lille stat - ikke så mærkeligt det kneb med en p-plads. I tolden fik vi så besøg - nok mest for at kunne få lov at se en autocamper indeni - og vi var da også fromme som lam!!!!!!!. Samme smukke tur tilbage og undervejs finder vi en campingplads som med sine 32,5 euro pr. døgn kun får lov at udgøre een overnatning. 

Torsdag 15/6: Julie er god til at sno sin far om fingeren, så nok et besøg i Andorra for at købe et par udsete øreringe inden GPSén sættes på Tarragona - syd for Barcelona, det er jo næsten som at komme hjem igen - her har vi jo været for et par måneder siden. Pladsen vi havde udset os findes MEN tæt bevoksning af træer med grene der truer med at flå det øverste af bilen af, ødelægger den mulighed og med få millimeter til begge sider redder vi os ud af den pine og denne dag sluttes på camping El Garrofer udenfor Sitges. Vi når lige frem inden et gigantisk tordenvejr bryder løs.

Skal vi brokke os lidt må vi sige at i Portugal er ekstremt mange herreløse hunde som færdes alle vegne også på campingpladser tillige med alle de vilde katte.  Og i Spanien har alle mennesker hund - som står ude i haven/gården bag kæmpe jernlåger og gøer dagen lang - og i weekenderne indtager spaniolerne campingpladserne med en larm så det ikke kan beskrives - magen til støjende adfærd findes nok ikke, og vi er ellers ikke sarte. 

Lørdag 17/6: havde planlagt en cykeltur til byen, men her er ulideligt varmt og vi søger bare skyggen under markisen, hvor vi sidder og ser på store grønne/blå papegøjer der sidder i træerne over os og spiser bær. 

Weekenden går med deltagelse i spaniolernes weekend liv - ekstrem støj og vi lover os at  næste weekend tilbringes andet steds.

tirsdag 20/6: så er vi tilbage i Vilanovapark, helt rart igen at være på en plads hvor alt er organiseret og ikke rent tilfældigt - og da denne plads rummer 2 swimmingpool à 1000 kvm så skulle der være en rimelig mulighed for at få badelysten styret. Julie starter da også ud med at lære Jacob at kende - sød dreng fra Jylland, jævnaldrende, og han vil gerne være kæreste med Julie - det går også godt, med op og nedture som et andet ægtepar!!!!

Hjemme har Lita og Casper fødselsdag og Stine er student og vi sender tillykke hilsner.

Fredag 23/6: Brugt dagen i 35 gr. varme på at finde internet - fandt da også 2 cafeer men uden mulighed for at koble os på!!! Om aftenen er der tryllekunstner underholdning i Baren og vi tager Jacob med og Julie og han går med hinanden i hånden... Til midnat fejres her skt. Hans med fyrværkeri i den store guldmedalje - bliver ved en hel uge herefter med kanonslag så vi letter 1/2 m hver gang.

Onsdag 28/6: Mødes i receptionen kl 08.45 hvor vi skal på guidet tur til Barcelona, vi er en gruppe på 13, + guide, som taler nemt forståeligt engelsk. Turen derind foregår med offentlig bus og tog og undervejs advares vi mange gange om at passe på pung og tasker, da tyverier er ekstreme i Barcelona. Inde i byen går vi i samlet flok til alle seværdighederne, og her er et hektisk liv så man skal konstant være på mærkerne. Vi ser lystbådhavnen som er anlagt i forbindelse med Olympiaden i 92 - svævebane mellem kæmpecenter og p-plads, også opført i forb. med Olympiaden, statue af Chr. Columbus - besøg i kirke fra 1600 tallet, som nu kun benyttes ved højtider, videre i de små lumske gader som om natten svirre med druk. stoffer og sex for at ende ud i et torv - der kunne minde om en miniudgave af Marcus Pladsen, her døgnvogter politiet og her er du sikret roligt ophold i torvets butikker eller cafeer. Vi går ned ad Ramblaen som er en lang flot allè fra havnen til centrum, bevokset med palmer i begge sider. Her er gadesælgere levende figurer i mange sjove og yderst idèrige afskygninger (selvfølgelig med pengebøssen forrest) her er optrædende i form af dansere og fingernemme tryllekunstner og sidst men ikke mindst cafeer, hvor de byder sig til med mad og drikke. Videre gennem Barcelonas største indendørs marked hvor der sælges frisk fisk - frisk frugt - kød - chokolade m.m. og een sum af disse dufte blandet med råbende sælgere gør at man bliver helt tavs og bare går og kikker ( og passer godt på tasken) - efter frokost, hvor ømme fødder melder sig, går vi sandstens kathedralen hvis idè - tegning og arkitektur er skabt af Gaudi (Sagrada familien) som også stod for den første del af opførelsen, indtil han døde ved en ulykke, af denne enorme Katedral som både er smuk, grim besynderlig og eventyrlig og endnu ikke færdigbygget. 8 euro pr. næse for at få lov at se ingenting indeni - kun håndværkere - nej tak. Efter at have besigtiget endnu et par af Gaudi`s bygningsværker, med mulighed for at blive ribbet for endnu nogle euro går turen endelig tilbage, hvor familien Simonsen falder sammen af træthed - og vore børn høster dagens/ugens/månedens ros for at have vist sig utrolig eksemplariske!!!!

Fredag 30/6: Vi handler STORT ind - forberedelse til vores store børns ankomst fra Danmark, glæden og forventningen er stor og Julie synes hun har smådyr kravlende i maven...-og ovre på toiletterne fortæller hun en nyfunden dansk legekammerat hele vores familieaner, hvem er far til hvem og hvorfor ..... og vores naboer er danskere og oveni købet JYDER?????

Fortsættes i juli