Retur til forsiden

Juli 2006

www.4paatur.dk

4paatur@4paatur.dk

Månedens dagbog:

Søndag 2/7 - 9/7 FAMILIE - FERIE

Sover, dovner og er meget tamme efter de store er taget hjem, og indrømmet vi ville gerne rejse med dem, MEN vi hanker op i os selv og dagen får en ende.

Mandag 10/7: Kører mod nord, - udenfor Sete finder vi en 20 km lang Lido, en skøn sandtange, hvor bilerne holder tæt pakket i vejkanten og sandet ligner fluepapir. Vi finder dog et frimærke og dypper os i bølgen blå - vi og 6 andre camper slår lejr for natten og efter et let grillmåltid sidder vi i det lune sand - børnene laver tunneller i vandkanten - og ser månen dukke op som en glødende kugle over vandkanten - så er livet jo dejligt.

Tirsdag 11/7: Natten er gået med dyttende biler og racerløbe så camperen har gynget - så lidt trætte finder vi en bager i byen og derefter går turen mod Marseille - flot men ikke camperevenlig hverken, enten eller!!! Finder overnatningsplads ved St. Tropez.

Onsdag 12/7: Kører gennem Cannes - forbi hvor de gyldne palmer uddeles, hvor er det nu lige? vi tager en masse fotos - forbi de dyre butikker - Dior mv. og ville da gerne have oplevet en slentretur måske shoppetur, måske man kunne møde nogle af de kendte ansigter - men vi bliver enige om at det ikke passer sig i campereuniform og alle vegne er der forbud mod parkering, så vi nøjes med at kikke. Videre til Nice ad snoede bjergveje - hvor vejret flere gange må hives ned, når udsigten melder sig efter et hårnålesving!!! Næste stop Monaco som ligger på en bjergskråning - og dette overgår næsten Andorra, smukt smukt men hvor ligger den nærmeste brede autostrasse???Vil ikke betale de dyre campingpladser så vi finder ro for natten i 450 m højde på en døgntank, blandt 5 andre camperer. Her er ekstremt varmt og i baggrunden over bjergtinderne ses lyn som snart nærmer sig med storm og regn - familien er gået til ro, mens jeg sidder brandvagt og synes meget lidt om situationen. Storm og regn forhindre os i at åbne vinduerne mere end på klem og termometeret siger 35 gr.

Torsdag 13/7: Øv her er myg - mere end een..... tanken har frisk STÆRK morgenkaffe og friske crossainter og ovenpå dette snupper vi lige 25 tunneller og tilsvarende broer, hvis højde og udsigt ikke kan beskrives på denne side. Drejer fra og kommer NED på kystvejen, hvor vi trænger til at køles af efter nattens løjer. Vandet er ligesom Gardasøen - et skridt ud og du kan ikke bunde, så far og børn tager en meget bevogtet dukkert, mens jeg nok engang sidder brandvagt!!! Jamen vi er jo ikke langt fra Pisa og sidst på eftermiddagen finder vi byen med det skæve tårn, og efter nogen søgen finder vi det endelig. Pladsen er hjemsøgt af tusinder af turister, og hvor der er turister er der også markeder og gøgl! hestevognskørsel og negre sorte som jord som forsøger at fortælle dig at du mangler endnu et par solbriller - vi nøjes med at forevige os på billeder foran dette om end specielle tårn. Overnatter i Cecina på kommunal camper p-plads til 8 euro.

Fredag 14/7: Hvorfor har alle bagere samme slags hvide flutes agtige brød, UHM dansk varmt rugbrød, med dansk smørrrrr.... nå Rom kalder, som vi selvfølgelig ryger ind i - og bilisterne kører som brækkede arme og bilerne nye som gamle bærer også præg af det. Efter et par timers koncentreret kørsel til UG - trænger Jan til et fortjent hvil, inden vi efter forespørgsel på tank nødtvungen må tilbage for at ende på planlagte campingplads - vi er nu i bekneb for vasketøj og en campingplads er nødvendig for alles ve og vel.

Lørdag 15/: Vågner ved temperaturen allerede er oppe over behagelig, og dagen tilbringes i skyggen samt med storvask. Campingpladsen hedder Porticciolo og ligger ned til en pæn stor sø, og bjerge i baggrunden. Sidste hold vasketøj er næsten tørt, da endnu et tordenvejr bryder løs og børnene jubler "skal vi sætte en film på" og hvor er chip`ne? - det må vi så da "butikken" ikke har udbud af lørdagsslik. Vi planlægger besøg i Rom`s centrum i morgen - vi skal med offentlige transportmidler, og er spændte på dagens oplevelser.

Søndag 16/7: Rejsen til centrum forløb fint og vi begiver os til første mål : Vatikanet - det er ligeså storslået som ventet og man mister ligesom pusten da vi træder ind i kirken - den er ubeskrivelig flot stor og imponerende - der er messe kl. 12.00 og efter denne går præster/kardinaler i flotte præstekjoler ned igennem kirken afskærmet og bevogtet af vagter - turen går ned i krypten, hvor der hverken er koldt eller ubehageligt, men enkelt pænt og behageligt - man går rundt i en bue hvor div. er lagt til hvile i sarkofager og finder også stedet hvor Joannes Pavlus, er lagt under en kæmpe marmorplade i gulvet. Ud på pladsen i søndagens hede hvor mange er samlet ved storskærmen til overværelse af Pavens messe. Han hilser pænt på englænderne og tyskerne og selvfølgelig på italienerne under stor jubel - vi ventede længe, men ingen hilsen til danskerne??? Turen videre foregik med åben turbus - som vi havde købt dagsbillet til - vi stod af og på som vi nu fandt lyst til og der er så meget at se, at flere dage kunne bruges - monumenter, kirker mv. Turen hjem var af noget længere karakter end ventet da toget standsede flere stationer før vores - og ikke kørte videre? vente en time og fra byen Bracciano kørte ingen bus så de 2 km måttes forceres på de i forvejen ømme fødder - humøret var dog høje og Julie sang det meste af vejen.

Mandag 17/7: Nå det er en dyr plads og vi bryder op og kører mod Napoli - til ærgrelse ad betalingsveje gennem endnu flere tunneller og oppe langs bjergsiderne - I bogen over overnatningspladser har vi udset os en plads i byen Padula og leder og leder - vi har lovet børnene pandekager til aften, men jeg har fået migræne og Jan er træt efter dagens "høje" og italienernes hæsblæsende kørsel, så da klokken har passeret 20.00 og vi stadig ingen mad og ingen plads har fundet (i øvrigt meget dårlig beskrevet i den famøse bog) må vi ind på en grillbar og spørge en uforstående dame - ikke engang tegn og fagter - pegen på camper hjælper, men næsten grædefærdig kommer hjælpen til os i form af en høflig dame der tilbyder at køre foran os ud til pladsen - indrømmet den havde vi aldrig fundet selv - små gader hvor man dytter for ikke at støde ind i modkørende - ældre damer foran vaskebaljen, halvt ude på vejen klokken er 21.00 og familien flad % mig som ligger underdrejet med migræne må spise pølser og spaghetti - børnene er ærgerlige men realistiske - søde er de og loves pandekager i morgen.

Tirsdag 18/7: Vågner mellem bjergtinder - velvidende at Vesuv er i baggrunden, aftenens trængsler er forsvundet og vi begiver os af samme smalle stræder tilbage og op i byen, hvor kjolen til forestående hjemlige bryllupsbegivenhed købes - butiksindehaver og familie trisser rundt i butikken imens kjolen prøves til og den lægges gratis op og kan afhentes om 4 timer - service! - da kjolen hentes takkes med håndtryk til os begge og manden kommer med 2 minibæger mocca, just afhentet i nærheden, een til hver af mændene, og for at der ikke skal herske tvivl, kjolen var ikke dyr - ca. 1.900, danske kr.

Som lovet kører vi til retur den famøse plads, hvor de lækreste pandekager fremstilles over grillen (og der blev ingen tilbage).

Onsdag 19/7: Inden afgang brydes stilheden af et hold Italienere som meget gerne vil snakke, de spørger ind til plads o.s.v. og de fortæller til gengæld at vi skal være ekstrem forsigtige med hvor vi sætter vores bil - når vi kommer til Sicilien - alle offentlige steder også  store tankstationer hvor lastbiler holder skal vi passe på, foregår indbrud og tyverier, kun campingpladser er rimelig sikret ??? det lurer vi længe over da Sicilien  nu ellers var næste mål, men det bliver ikke i denne omgang - måske som charterturist engang. Efter lang snak kører vi på tværs (af den lille spids der er tilbage af landet) og ender dagen i Taranto, på en noget kedelig campingplads ganske vist ned til vandet som eneste luksus. To ældre herrer stod straks udenfor da de aner vor tvivlrådighed og udregner hurtigt at en overnatning "kun" koster 30 euro, hvilket bare bekræfter vor lyst til at kører igen. 20 siger den ene og slår ud med hånden for at bekræfte at det er sidste bud - no no siger jeg, vi har jo det hele selv og skal kun overnatte og hopper ind i bilen, "moment moment siger den anden og løber ind og henter en tredje som lidt demonstrativt kikker og vi KIKKER da igen og venter ..... 15 siger han så og der blev vi til dagen efter.

Torsdag 20/7: Finder bager og holder ned ved vandet og nyder indkøbte brød UHM dejligt frit. Kører til Castellana, hvor vi skal ned i drypstenshuler. Hulerne blev opdaget da folk i byen "bare" smed affald ned i et stort hul, og det var der så een der undrede sig over, hvor det nu blev af, og her fandt man så disse huler. Denne "nedgang" er i dag dækket af buske og 1,5 m hegn så skal man af med en besværlig svigermor så ...... Sidst på dagen finder vi en lille plads ned til stranden, væk fra det hele - hvor aftensmaden tilberedes og natteplaner også vendes, men det sætter en mill sultne myg en stopper for og i stedet overnattes på en truckerplads, og deres larm. Forinden kører vi gennem byen, hvor portene i husfacaderne står åbne og man aner køkner og stuer, og beboerne har sat sig til rette på fortovet med små moccakopper nogle således at de samtidig kan se ind på TVét.

Fredag 21/7: Finder dejlig badestrand, hvor vi hygger nogen tid - og i storcenter handles kun fornødenheder da vi alle trænger gevaldigt til bad - slutter dagen  på Eurcamping i Roseto, hvor vi friskes op.

Mandag 24/7:" Har du sovet godt"? jaaa siger jeg, "har du oplevet noget?" fortsætter Jan ufortrødent med et smil, og straks aner jeg uråd, og husker nogle brudstykker fra et gentagen natlig mareridt som ender ud i at jeg uden varsel springer op på Jan - og under andre omstædigheder ville det nok være ganske hyggeligt også i en camper med 1/2 m til loftet, men ikke i denne situation, hvor jeg under protester lægger mig ned og forsikres om at vi stadig befinder os på campingpladsen og ikke ude på en afgrund med edderkopper o. lign. 

Det er også dagen i dag hvor vi med livet som indsats cykler til byen (jeg på flad cykel - den havde ellers fået ny slange - igen) men her er dyrt, så det er ikke her vi skal snolde!

Tirsdag 25/7: Dagen hvor børnene er uvenner, varmen irriterer korpus - vandet er vådt... så nu er det tid at planlægge videre færd da naboerne synes det er morsomt at følge familiedramaet.

Onsdag 26/7: Kørt ad kystvejen mod Rimini - fandt stor campingbutik (de hænger ikke på træerne) - køber nyt bord, som bedre kan klappes sammen og manglende småting - I butikken var indehaver + dennes hustru samt to piger omkring Julies alder og den ene pige var meget interesseret i vor nationalitet og de ville da vide hvordan man siger "hej" på dansk - sjovt - den 1. interesse for vores nationalitet på hele denne tur. Fandt overnatningsplads i Gradara, nemt - hold lige ind her siger jeg og der var pladsen, ganske vist en offentlig p-plads men ganske hyggelig - ad en smal stejl gade føres vi til en slags borg med små souvenirer butikker og restauranter - her finder vi en hyggelig Nice, hvor vi spiser pizza. Aftenen tilbringes foran vognen, med kaffe og levende lys, og dejlig musik fra en nærliggende dansested.

Torsdag 27/7: San Marino er verdens mindste republik - den er kun 60 km2 og ligger på en klippetop med lodret fald på 700m - der er vi på vej hen. Man kan kører til p-plads udenfor byen ad stejle veje med hårnålesving eller tage lift fra byen Borgo, som ligger lige under. Her er vager i flotte dragter - bevæbnet, dog nok mest for turisternes skyld, og der er var opsat telte med scener og folk med tøj fra gammel tid. Overnatter på plads langs med campingplads - her er overnatningsplads med strømstik - betaling i camp. reception, den unge mand som sidder i receptionen vil trods mange forsøg ikke forstå hvad vi siger, nå så forstår vi heller ikke, og så "låner" vi. Aftensmaden bliver et stort fad RUGBRØDSMAD - og det forsvinder hurtigt.

Fredag 28/7: Så går turen til Venedig, hvor vi kører over lang tange/bro - der er tæt trafik og vi kører tilbage og ud mod LIDOén - hvor vi for 1000 gang leder efter overnat.plads (og bliver uvenner af stress og varme).

Lørdag 29/7: Vi skal med båd fra Sabbioni til Venedig, og vil gerne tidlig af sted, men aftenen forinden har vi kørt så meget omkring at vi har svært ved at orientere os og finde den rette vej - bruger megen unødig tid og så er vi på krigsbanen igen - kommer dog af sted men stemningen er ikke af den gode slags og far nægter alt så vi tager forholdsvis hurtigt tilbage igen STAKKELS BØRN!!!!

Søndag 30/7: Store vaskedag på byens vaskeri - det er så varmt at tøjet næsten tørre samtidig med det hænges op, det var også tiltrængt. Vi er af familien blevet anbefalet at se Venedig by night - og turen i går var ingen succes så..... efter aftensmaden beslutter vi at tage bilen og vi sætter kursen mod Venedig. Og tænk hvor kan store problemer den ene dag dog være små den anden - en stor dejlig p-plads med særskilt camperefaciliteter - strøm, vand mv. her holder ca. en 20 vogne og har gjort klar for natten - det gør vi så også - Luca får aircondition i vognen, mens vi går ca. 100 m til sundbussen som sejler direkte ind til Marcus-pladsen - hvor svært kan det være?? Det skal opleves, ligeså hektisk her er om dagen ligeså roligt og afslappet om aftenen - dejlig duft fra restauranterne - dejlig levende musik fra samme - og et væld af lys - kærestepar alle vegne, og en atmosfære!!!!

Mandag den 31/7: Hvad nu? hvilken vej? det bliver så Slovenien - hvor vi rimelig hurtig holder ved en slags border shop, i silende regnvejr - kærkomment efter mange dage i hede. Kører videre af mindre gode landeveje - vi vælger bevidst ikke betalingsvejene, for ellers får vi ikke set noget, og snart er vi i Kroatien - ingen problemer ved tolden, de gider ikke engang se passene. Her er selvfølgelig bjergrigt og flot - anderledes end Italien, men ligeså smuk på sin egen måde. Efter en hyggebytur finder vi en lille campingplads - hvor søde og hjælpsomme mennesker tager imod - ikke supermoderne, men rent og pænt - her aftenhygger vi så.