Retur til forsiden

Månedens dagbog:

Så blev det endelig dagen for vores afrejse. 

Vores afrejse har været bestemt til den 3. april. Vejret er ikke det bedste at pakke vognen i, men vi fik klaret pakkeriet, samt brugt weekenden før til en på gensyns runde.

Vi vil løbende lægge dagbog ind på siderne her, hvordan går / gik vores afgang fra Danmark mm.

Jaaa nu kører vi - de store børn og svigerdatter har taget fri fra arbejde for at vinke farvel og rigtig hyggeligt er det med morgenbrød mv.

Men hvor er det dog svært at sige farvel !!!!! jeg/vi der havde forstillet os at vi ikke kunne styre os selv af bar jubel - sidder nu ganske tavse mens tårerne triller ned at kinderne.

Først et godt stykke over middag bliver jeg  nogenlunde mig selv. Der er snoldet godt i Burg det siler ned og turen går nu mod Bielefeld, hvor vi vil overnatte på en camper p-plads.

Men vi leder og spørger, men på en tankstation fraråder en anden kunde os at sove på den pågældende plads pga. megen kriminalitet, men vi kan overnatte ud for hans hus på en meget fredelig vej ved en lille skov - det gør vi så, dvs. jeg er nervøs anlagt og sover på albuerne - hører mærkelige lyde.

2. dagen stikker vi efter truckervask mod Karlsruhe. En flot tur i både sol regn og sne.

Har ledt efter gas - camperen er bygget til tyske flasker - finder det ikke, finder campingplads og spiser meget sent jubiii for den lille miniovn vi har med den laver både mad og varmer!!!!

Onsdag vågner vi til vådt element i store mængder - vi havde ellers planlagt en tur i byen men bare at gå til badeværelserne er en overvindelse - vi er jo lidt kolde efter en nat til uden varme. 

Efter bad åbner skolestuen og den står på diktat - læsning mv.

Når lige at forlade pladsen inden der lukkes for siesta ( gud bedre den )og vi stikker mod Frankrig. 50 km inde i Frankrig begynder det at sne, først lidt, så vælter det ned (8-10 cm)og var vi på skiferie havde vi jublet, men i dette tilfælde skruedes humøromdrejningerne ned på 0. Hjælp vi har ikke fået gas - dvs. gas har vi men studsen passer ikke - og nu går den vilde jagt på en sådan. Julie har fået influenza og sidder konstant med en pose - og har bestemt ikke lyst at forlade bilen.

Finder ikke gas og ender igen dagen med miniovn på en plads i  uden faciliteter.

Vi er nu i Bourg de Bresse - det er morgen - der er is på ruderne og det er sk.... koldt. Børnene bliver under dynerne. Hunden luftes der påfyldes vand og kaffen brygges og så er det af sted for når bilen kører er der varme. Bageren findes og hvad ser vi Butik med gas og dertilhørende. Ny studs - slange og så videre humøret er højt da morgenkaffen indtages.

Det viser sig dog senere at den heller ikke passer - gid en vis person havde ......

og nu holder vi ind for at proviantere blot for at konstatere at der holdes siesta. Jamen det er da en smuk udsigt vi har og vejret midt på dagen er ganske fint.

Vi bestemmer os for at finde den planlagte campingplads i god tid - klogere af dage, en ganske smuk plads lagt i terrasser ned ad bjergskråning. En aftengåtur giver os den smukkeste imponerende udsigt over adskillige byer i aftenbelysning - jo livet er dejligt!!!!!

Fredag nejj se ånden siger jeg ved morgenkaffen - det er fordi jeg lige har drukket varm kaffe siger Jan, jamen `Jeg ikke drukket kaffe........ 

Nu kan det være nok - der ringes hjem til sælger af denne ellers udmærket dyt - som kun kan fortælle at der har været problemer med denne gasregulator i de nye 2006 modeller - Jamen det var da godt at vide især når man står på en bjergtinde med frosne tæer og næser langt nede i Frankrig. Dagens rute lægges med fuld overlæg langt udenom motorvejene og tænk hvor oplever man meget skøn natur og hyggeligt byliv - smalle gader, skarpe hushjørner og afslappede franskmænd på lokale taverner - skoleelever i hyggelig flok der holder siesta på byens torv - de ligner til forveksling danskere, med bare maver og smøg i munden.

Nu er jeg lige nød til at nævne at turen også indeholdt besøg på 5 - 6 campingforhandler af forskellig karakter, dog geografisk fint placeret så det ikke ødelagde denne fine dag. Sidste stop lykkedes det at anskaffe anordning så VI NU HAR GAS- og ved gud hvor vi gasser os i skrivende stund - aftenens varme må fejres med medbragt Disney-film og lækkerier til kaffen.

Vi er nu på en campingplads i byen Domaine de Fondespierre udenfor Montpellier, datoen siger 7/4 06

En hyggelig men alligevel lidt forsømt plads - meget åbne badefaciliteter, toiletter, baderum, pissoirer i een fornøjelighed, støv og skidt fra sidste år sammen med kryb og du må synes om det eller lade være. Pladsen var beskrevet som særlig venlig for gæster i ydersæsonen, legeplads og internetadgang - INGEN af delene passede.

Lørdag den 8/4 - videre det går, via landevejen til camping Le Floide i Barcares syd for Perpignan. Pladsen ligger på en lang kyststrækning tillige med andre pladser samt kystby med dertil indrettede butikker ( som flest er lukkede på dette tidspunkt) ca. 100 m fra middelhavet - bjerge i baggrunden nu mangler vi blot varmen. Vi finder en dejlig plan plads og pakker ud, selv markisen rulles for første gang ud og havebord og stole sættes ud.

Nej jeg er lige nød til at fortælle om vores lille besøg på vejen hertil - på skilte på byen forinden fortaltes om en Katedral som vi også ved selvsyn havde øjnet et stop/kik på.

Jan mestrede hurtigt rundt i de små gader som om han havde kørt der før, men selv en Hobby kan blive for stor hernede i de små stræder, så her holdt vi så, midt i ensrettede hurlumhej, kun een vej frem og den kunne vi ikke komme uden at smadre enten vores eller andres bil - en, to, flere biler bag, som begyndte at dytte - kunne de ikke se katastrofeblinket. Nå men så kom 2 friske franskmænd - den ene fik omdirigeret de bagved kommende biler, meget undskyldende - den anden løb i forvejen tilbage hvor vi kom fra og spærrede vejen, mens camperen blev vendt og således kom vi meget lettede og taknemmelige videre i det franske.

Julies nye medbragte cykel - ja dum var den til at starte med, men en intens far fik trods forhøjet puls og blodtryk lært barnet at den nu ikke var så gal endda.

Om aftenen skrives der breve hjem - børnene er i rigtig skrivelune og det må vi da benytte os af. Også klasserne i den nye skole betænkes.

Søndag rigtig nyde slappe dag i solen - frokost ude - kaffe og en god bog. Børnene har også brug for lidt ro og finder en grusbunke om nærmeste hjørne - denne agerer grusgrav for de medbragte traktorer, det meste af eftermiddagen/aftenen. Nå pladsens kiosk har ikke tænkt sig at åbne - så ingen frimærker i dag.

I dag mandag vågner vi til et rigtig stormvejr - koldt er det også, og vi må klæde os godt på for at gå til byen for igen at finde det internetmulighed, som pladsen her alligevel heller ikke har. Det irriteres os for dem derhjemme savner at hører nyt herfra. Vi skal også have frimærker, så gåturen til byen planlægges udfra at butikkerne åbner kl. 14.00 efter siesta - snydt snydt de åbner først 16.00

Tirsdag: Et udskudt bad truer i iskolde små åbne baderum - lunken vand, aldrig er badene så hurtigt overstået. Slut herfra. Så fortsætter vi til Spanien - vi har udset os en plads i Palermos på Costa Brava kysten.  Ikke for at efterabe anden skribent, men der står en masse søde piger i nationaldragt og rød trutmund og tager imod os på denne stækning - til Jans store fornøjelse - altså i form af et godt grin, ja ja hver sin fornøjelse. Ankommer da også til en dejlig plads i byen og 50 m fra vandet. Der tales engelsk i receptionen så det gør jo det hele lidt nemmere. Vejret er lidt blæsende 17 - 18 gr.

Onsdag en rigtig slappedag - høj blå himmel og Julie og Nicolai tager turens første friluftsbad - under hujen og hvinen, faren har også badetøj på men det bliver ved det. Sidst på dagen, trækker vi igen i lunt tøj og begiver os på strøgtur - butikkerne åbner igen fra 16.30 - 20.00, vi har snart lært det. 

Torsdag den 13 april - skærtorsdag, tænk engang for 1. gang i mange år skal ingen af os tænke på hvem af os der skal på arbejde og hvem der nu er hjemme alene med børnene - glip af fælles råhygge når alle andre planlægger en dejlig lang påskeferie - OM VI NYDER DET? JOOO det tør siges. Jannie ringer hjemmefra og sludre - dejligt at høre hendes stemme.

Fredag. turen går til lokalt stort "røver-marked" Her serveres alt godt fra røget skinker til levende snegle som folk køber som delikatesse - Nicolai og jeg er lige ved at knække os .Der sælges pænt og mindre pænt tøj og noget der lugter mindre pænt end sure tæer. Vi bliver lokket til af hyggeligt sted hvor der sælges ud af lokal produceres vin - og fruen tilbyder prøvesmagning - af i forvejen brugte glas, og Jan må lige sluge kamelen ( godt vi har paragurt med hjemmefra). Vejret er superlækkert sommertøj på, men ud på dagen mildest talt stormer det og alt må pakkes ned og rulles sammen - dagen ender i vognen med en god dvd (på dansk).

Lørdag blæser det fortsat og middelhavet viser sig fra en anden men smuk side - strandcafeerne er lidt øde men børnene VIL altså have den is. Vi trænger også til kaffe så ind på et hyggeligt sted - her er i forvejen fyldt med spanioler som kikker lidt på os, vi kan jo ikke helt skjule det endnu, 2 is og 2 kaffe med kage. Skuffelsen og overraskelsen lyser ud af os begge da vi ser på hinanden efter at have fået serveret 2 mini moccakopper med hver 2cl ekstremt stærk kaffe. Du kunne da bare have bedt om 2 store kopper siger Jan som er lidt "lost" udi sprog, nææ nej for der er resten bare varm mælk, må jeg bedrøve ham med - det har den stramme dame lige fortalt. Gudskelov der lå rigeligt med sukker. 

Og så slap gassen op!!!!!!

Søndag den 16 - Tillykke Margrethe - Vi på vej igen.... turen går gennem Barcelona - København er vand  i forhold - godt det er søndag og butikkerne lukket - spaniolerne valfarter til kysten, hvor vi har kørt forbi kilometerlange bilkøer - at de gider, vi selv ender ud med at tage en lille bjergtur den mest besværlige omvej (der må være noget galt med kortlæseren) for til sidst at ende ved planlagte campingplads Vilanova Park ved byen Vilanova i la Geltrü. Her er en formidabel udsigt over byen og mod Sitges - pladsen huser 2 pool a 1000 m2 samt er hjemsøgt af danskere der nyder deres otium.

Man og tirsdag : intet nyt under solen udover afslapning.

Onsdag den 19. bytur i Sitges, i byens mange smalle gader og kringelkroge, mange gader ender ved kysten og vi må lige sidde og nyde en drik og indsnuse det summende liv omkring os - selv børnene sidder helt stille. Og 1-2-3- på få sekunder er alt rullet ned - Siesta.

I strandkanten foregår noget der ligner fotooptagelser til et brudemagasin - det optager os og de solbadende kvindekøn, mens mændene uforstyrret kikker på .......

Efter spaniolerne er rejst hjem fra påskeferie - kan vi nu vælge frit på hylde 1 og flytter til en bedre solrig standplads, det er jo den fordel vi har som autocamperturist, hurtigt og nemt har vi pakket grejet - skal ikke til omstændigheder. Her lægger vi os ved siden af et ældre tysk ægtepar som straks indleder en hyggesnak - som bliver til mange. De har rejst gennem hele deres liv og fruen især ved en masse nyttigt om hint og hist som vi nyder godt af. De har bl.a. en masse kort over egne af Spanien og Portugal, og kan beskrive ruter og seværdigheder og det sluger vi råt - vi får en hel mappe med div. kort - hvor er det dejligt at møde så søde mennesker.

Torsdag og fredag går med lektier og svømning. Praktiske forretninger omkring det derhjemme ordnes - det der kommer udover det Tim (privatbestyrer) ellers klarer så fint hjemme.

Hurra hurra hurra i dag er det Julies fødselsdag og vanen tro synges dagens fødselslar op. Hun er "selvfølgelig" ikke vågen, og bliver meget overrasket. Gaver, der i al hemmelighed er medbragt hjemmefra, pakkes op. Om eftermiddagen tager vi den lokale bus til stranden, hvor vi mødes med vor tyske nabopar - vi har medbragt kaffe og hvad der kommer tættest på en lagkage og vi hygger os i sandet. Aftensmaden indtages på en restaurant - vi skal jo flotte os indimellem - og dagen i dag er da særlig.

Søndag er det store rengøringsdag. Om eftermiddagen mens børnene er i poolen flyver 4 store grønne papegøjer rundt i luften - og det vel at bemærke frie fugle - et imponerende syn. Her er også mange flagermus som kommer frem i de første aftentimer.

Mandag den 24. Vi er på vej igen: turen går syd over mod Valencia. Undervejs passerer vi en campingforhandler, hvor der provianteres div. mangler ( stadig undtagen gas)- vi når til Benicassim, på pladsen Bonterra, hvor så godt som alt er optaget. Vi finder dog en plads som viser sig at ligge OK til det vi skal bruge, nemlig swimmingpoolen. De skilter endog med at man kan købe en ny gasflaske ( når man har sendt ansøgning i 10 eksemplar kopi af pas og ellers gider vente 1 uge).

Tirs. Skoledag, derefter velfortjent tur i poolen - bytur, den ligger i fin gå-afstand. Så lykkes det at få gas på vognen, fra butik kunne købes lille gasflaske + tilbehør. Dette fejres med at tænde op i grillen!!!!!!!! - selv frosne majs til salatskålen kan optøes på kaffemaskinen.-

Ons. Store vasketøjsdag - mens far og børn finder poolen. Opmærksomheden skærpes da der over bjergkammen ses mørk røg. Byen og pladsen ligger omgivet af bjerge og middelhavet. Røgen bliver kraftigere og flere små fly samt helikoptere kredser i fast rutefart omkring os, og dette fortsætter hele eftermiddagen. Børnene indskærpes ikke at gå længere væk end vi  hurtigt kan nå dem.

Midt på aftenen får vi naboer - portugisere - og her sender vi en tanke til morfar, som hadede når folk lagde sig oveni hinanden ( for tæt på hans bil og campingvogn). De ligger så man ikke kan slå en stille p..., og selv om vores camper skal bruges er vi nok lidt ømme over den endnu. Vi hilser pænt på og spørger om vi skal flytte os lidt, men de vil alligevel tilbringe tiden ved stranden, så....

Torsdag den 27. Jannie derhjemme fylder 17 på mandag så vi går til byen og udvælger et kort som skrives på en lille hyggelig fortovscafe, og derefter sendes - en tur på marked og derefter afslapning ( det er vi snart gode til ). kl er 20.30 og stilheden brydes af Julies hjerteskærende skrig, hun har fået hånden i klemme i en jernlåge og blodet pibler. Hvor er nødhjælpskassen? af alle i verden, burde vi være dækket ind, MEN den blev altså hjemme (glemt). Hånden forbindes og en taxa til lægevagten, hvor vi modtages af en gammel tudse, der som prof læge ikke har tænkt sig at tage hensyn til en bange turist. Hun himler op på en blanding af engelsk - spansk og sprog uden tænder, så den klinik forlader vi nærmest i vrede, med en henvisning til et hospital 1/2 times kørsel derfra hvorpå hun har skrevet noget om et utilnærmelig hysterisk barn, så den har vi ikke lyst at udsætte Julie for. Man har vel ikke været ansat på sygehus forgæves, så fredag, på nærmeste apotek indkøbes div. med rådgivning fra hjælpsom apoteker og hjemme i camper får vi klaret renset og pakket Julies hånd forsvarligt ind. 0 badning den nærmeste tid, til Julies store ærgelse.

Lørdag: en lang gåtur rundt i kvarteret afslører en masse hyggelig gader, med mange smukke villaer, i haverne står citrontræer appelsintræer, abrikostræer alle fyldte med frugter der lokker så man næsten ikke kan få øjnene eller fingrene væk. Vi kommer til at låne en stor mandarin som dufter så skønt, men desværre ikke helt moden endnu. Vejret har været varmt, tæt på 30 gr. og stranden har været som fluepapir, så heldigvis ligger vi lige overfor pladsens svimmingpools ( den ene er opvarmet) og Nicolais hud er indimellem samlignelig med en rosin.